Dygtig lærer til Ølgod Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fagligt stærk og har du gode relationskompetencer, så har du nu mulighed for at blive en del af holdet på en ambitiøs skole og en rigtig god arbejdsplads, som vi bestræber os på, skal være et godt sted at være for såvel børn som voksne. Vi søger en lærer på fuld tid fra 1. august 2024. 

Vi søger en lærer, der primært er indskolingsmenneske, hvor vi gerne vil have du skal undervise i dansk og engelsk. Kan du derudover undervise i musik og/eller tysk (mellemtrin og overbygning), ser vi det som en klar fordel.  

Du skal have lyst til at indgå i vores indsats omkring to-lærer-ordning. Du bliver en del af et årgangsteam – sandsynligvis på kommende 1. årgang, og vi vægter et stærkt teamsamarbejde med kollegial sparring højt. Vi ved godt, at du muligvis ikke har undervisningskompetence i alle vores ønskede fag, men det skal ikke holde dig tilbage – lad os høre, hvad du kan, og så ser vi på mulighederne.  

Vores nye lærer:

  • Har en læreruddannelse
  • Har gode relationskompetencer og en anerkendende tilgang
  • Er holdspiller og har lyst til at være en ligeværdig samarbejdspartner i teamet og afdelingen
  • Er udviklingsorienteret, forandringsparat og fleksibel
  • Er stabil og robust ind i lærerjobbet
  • Evner at arbejde struktureret og systematisk
  • Kan planlægge og gennemføre inspirerende undervisningsforløb
  • Er god til at kommunikere og kan skabe en god dialog med forældrene

Fremtidens skole

Vi arbejder ihærdigt på at skabe en varieret og motiverende skoledag med deltagelsesmuligheder for alle elever. Dette kommer særligt til udtryk igennem vores fokus på at prioritere indsatser på teamniveau samt ude-undervisning højt. Derudover er vi fortsat i gang med implementeringen af dysleksivenlig skole samt vores to-voksen-ordning. 
 

På Ølgod Skole har vi ca. 450 elever og 60 ansatte og er beliggende i naturskønne omgivelser med mange muligheder. Vi vægter vores værdier: trivsel, læring og fællesskab højt, og vores vision er, at Ølgod Skole er hele områdets ambitiøse skole, hvor alle børn bliver så dygtige, som de kan, og opnår tro på egne muligheder.

Skolen har en personaleforening, som arrangerer forskellige aktiviteter og forsøder tilværelsen lidt for personalet i løbet af året. Som lærer har man tilstedeværelse 36 timer om ugen, med mulighed for at placere 4 timers arbejde derhjemme. Vi har desuden en lokal flexordning.
 

Det er vigtigt for os, at du er åben og samarbejdsorienteret i forhold til alle skolens interessenter, og vi tilbyder til gengæld en skole i positiv udvikling, gode rammer inde og ude, dygtige og engagerede kollegaer, som tager godt imod nye medarbejdere, aktive glade børn og interesserede forældre, samt en ledelse der er udviklingsorienteret og værdsætter åbenhed, samarbejde på alle niveauer og kommunikation.

Se evt. øvrige oplysninger på skolens hjemmeside: www.oelgodskole.dk

For yderligere oplysninger kan du kontakte skoleleder Lene B. Jeppesen på tlf. 2233 4985 eller viceskoleleder Kim Gjøe Larsen på tlf. 9243 9184.

Send ansøgning med relevante bilag via link senest fredag d. 10. maj.  Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Skolegade 11, 6870 Ølgod

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033786

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet