BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lide at to dage ikke er ens og kan du være nysgerrig , idéfyldt, tænke anderledes og se muligheder frem for begrænsninger - så er lige dig vi mangler.
Skovparken er en del af demensstrengen i Varde Kommune, hvor værdierne tillid, faglighed, ansvarlighed, ordentlighed og dialog er bærende tanker. Vi anvender den personcenterende omsorg og tilgang i mødet med den demente borger.
Vi søger SSA'er og sygeplejersker, med lyst til at arbejde med borgere med demens. Rammerne er i top i vort helt nybyggede plejehjem i Ølgod. Personalet brænder for arbejdet og har meget stor ekspertise på området og vil gerne lære fra sig.
Vi er en skøn blanding af meget erfarne og næsten nyuddannede SSA, SSH , sygeplejerske og andre faggrupper.
Vi arbejder med at skabe det gode hverdagsliv for vore beboere, pårørende og for os som personale. Vi arbejder med fællesskab, fleksibilitet, faglighed, den gode kommunikation, kreativitet, godt humør og en anerkendende tilgang
Vi tilbyder oplæring i specialet og har løbende supervisionstilbud. I 2024 undervises alle i personcentreret omsorg, som bliver vores fælles referenceramme i tilgangen til beboere, pårørende og kollegaer, relationsarbejde er et nøgleord.
Mulighed for at blive videns- og ressourceperson med løntillæg. Og der gives et løntrin for demensspecialet ( FOA-medarbejder ) ved opstarten og yderligere et efter et ½ års ansættelse. Har man demenserfaring gives de to løntrin ved ansættelsestart.
Vi har 32 pladser, hvoraf den ene er forbeholdt til ferieophold for hjemmeboende borgere med demenssygdom. Desuden er der i dagtimerne tilknyttet et demensdaghjem med 4 pladser.
Vi har tilknyttet en områdesygeplejerske, som har til opgave at undervise og hjælpe alt vores personale med at vedligeholde kompetencer, hvilket alle har behov for løbende.
Vi har en højre normering på vores demensplejehjem, og vi bygger på det gode hverdagsliv og relationer i vores arbejde.
Vi samarbejder med sygeplejen, har en fast plejehjemssygeplejerske. Herudover har vi samarbejde med demenskonsulenter, kommunens terapeuter, geronto, plejehjemslæge og andre læger m.fl.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men ønskes andet er det også muligt.
Selvvalgt arbejdstid er vores nye arbejdsramme (der findes en lokalaftale for området) man booker selv vagter i CAS.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt, og vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at få dig med på holdet, hvis du har mod på nye gode oplevelser, gode kollegaer og mulighed for personlig udvikling.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved Teamleder Else Ladegaard, elad@varde.dk, tlf.2151 8630.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Varde Kommune, Skovparken, 6870 Ølgod
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091577