Tag med på en rejse gennem Grønlands historie og bliv klogere på de videnskabelige ekspeditioner, der siden 1700-tallet har formet vores forståelse af øens natur og kultur. Foredraget vil belyse de udfordringer, ekspeditionerne har mødt, og de videnskabelige opdagelser, der har haft betydelige konsekvenser for Grønlands befolkning, samfund og placering i Rigsfællesskabet og verden.
Aktuel forskning i Indlandsisens afsmeltningEfter pausen vil fokus skifte til nutidens forskning i Grønland. Hør om den aktuelle forskning i Indlandsisens afsmeltning, og få indsigt i, hvor hurtigt isen smelter, og hvilke konsekvenser det har for det globale havniveau. Deltagerne vil også få mulighed for at dykke ned i landskabet under isen og forstå de bevægelser i undergrunden, der er drevet af isen.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet som en del af serien "Offentlige foredrag i Naturvidenskab". Arrangementet er støttet af Carlsbergfondet og udbydes i samarbejde med værter i flere byer. For mere information om foredraget, billeder og pladsreservation, kan du besøge denne side. Ønsker du at modtage bonusmateriale og information om kommende foredrag, kan du følge foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Praktisk Information
Dato: Tirsdag 11. marts 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Ølgod Bryghus, Tværgade 7, 6870 Ølgod
Entré: Fri entré
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her